onsdag den 2. april 2008

Så er timen til ende

Så er det slut med 23ting for denne gang. Jeg vil på et senere tidspunkt lave en evaluering over mit forløb. Fortælle lidt om hvad jeg kan og vil bruge fremover. Det har været en sjov og spændende udfordring - dem må der gerne komme flere af.

tirsdag den 1. april 2008

Leg og læring vedr. lektion 16 Wiki

Jeg har meldt mig på Wikipedia, hvor jeg straks gik ind i en artikel for at tilføje noget. Det var til emnet "23ting". Jeg skrev om formålet for 23 ting. Denne artikel er god at starte med da der kun er nævnt en enkel ting, der er plads til at beskrive alle 23 ting. Det er lidt sjovt at kunne se (via historik ) på hvilket tidspunkt jeg har været inde og rette i dokumentet om 23ting. Andre kan så gå i diskussion med mig om det er noget vrøvl jeg har skrevet.

Jeg har ikke noget klogt, som jeg kan skrive om, men jeg har prøvet at lave en lille uskyldig Wiki. Jeg har lagt et link ind på min blog.

Jeg har også været på besøg i de forskellige "sandkasser" Det virker på mig lidt rodet.

Jeg har været inde for at kigge på andre Wikis - ligner en nem hjemmeside eller en slags blog. Lige her og nu tror jeg nok, at jeg fremover vil holde mig til Blogs - den kender jeg rigtig godt efter dette kursusforløb.

Se denne video vedr. oprettelse af en Wiki.

Leg og læring vedr. lektion 15 Podcast

Jeg har nu registreret mig i "Juice" Hvor jeg har hentet "Guld fra arkiverne" fra DR´s hjemmeside og lagt den ind på min Mp3spiller. Jeg abonnerer ligeledes på musik via min Google Reader, som jeg i forvejen er medlem af. Jeg er også meldt ind som nyt medlem i "Podhead.dk". Mangler bare at lege lidt med de mange muligheder.

tirsdag den 11. marts 2008

Leg og læring vedr. lektion 14 MP3 og Last.FM

Jeg er så småt i gang med min nye MP3spiller. Jeg har downloadet det der skal til på den lille maskine og overført noget musik i en selvvalgt mappe.

Jeg har hørt Radio Silkeborg og fået sproget ændret til dansk samt ændret datoen og klokken. Der er et lille stopur - det har jeg endnu ikke haft brug for ej heller har jeg brugt mikrofonen.

Lyden er god og der kan jo være 2000 musikstykker, men hvordan søger jeg i alle disse 2000 stykker musik - skal jeg virkelig trykke mig igennem denne enorme mængde. Er der nogen der kan hjælpe med dette problem?

Se denne lille film fra Youtube for mig var den en hjælp.

Stædighed belønner sig - nu fandt jeg endelig ud af hvordan man kan bladre og oprette mapper. Mapperne opretter du via computeren i f.eks. genre. På mp3 spilleren skal du gå til "options" og vælge "browse music" så vil du kunne bladre i dine genre/mapper. Nu skal jeg bare bladre i 10 mapper hvor jeg før troede,at jeg skulle trykke 1998 gange for at få den anden sidste sang på min mp3 spiller. Så det er i grunden slet ikke så dårligt.

Jeg har nu oprettet min musikkanal via Last.fm, men jeg mangler at lege med forskellige genre. Om jeg kommer til at bruge den er jeg lidt usikker på lige nu.

lørdag den 23. februar 2008

Picasa

Jeg foretrækker at gemme og billedbehandle mine billeder i Picasa. Det er et nemt program, hvor man nemt kan lave en collage, en plakat, lave en lille film og andre små nemme ting.

Der findes en god bog på biblioteket: Picasa 2 af Steve Schwartz. Her er alle de forskellige muligheder på dansk og på et letforståeligt sprog.

I min googlekonto kan jeg komme ind i mit Picasa webalbum, men der kan jeg kun dele og indsætte billeder.

Hvis man downloader det lille gratis program kan man lege med det jeg ovenover omtaler.

Da vi ikke må downloade på vores maskiner her på biblioteket skal man have tilladelse eller gøre det hjemme på sin egen maskine.

fredag den 15. februar 2008

Fri leg med TripAdvisor




Det er da lidt sjovt at få indtegnet, hvor mange steder man har været i verden.

mandag den 11. februar 2008

Leg og læring vedr. lektion 13 VodPod

Det er som YouTube - her er en lille film om himmelbjerget. Åh nej nu har jeg lagt den ind to gange og jeg kan ikke finde ud af hvordan man sletter dem??

Hov der fik jeg dem slettet - men er ikke helt klar over hvordan jeg gjorde det. Jeg kunne bare ikke indsætte film ind igen så jeg måtte slette min VodPod og starte forfra med en ny konto.Jeg gik ind i hjælp for at finde ud af, hvordan man sletter en film og en VodPod.

Jeg tror ikke, at det er noget jeg vil bruge. Jeg samler ikke på små viedoklip. Hvis jeg har brug for en video søger jeg den frem. Den virker også en smule omstændig på mig. Jeg tror, at jeg hvis jeg har brug for det vil lave en linksamling med de videos jeg har brug for.



Leg og læring vedr. lektion 13 Billedbehandling




Det er lidt uoverskueligt at skulle vælge, hvilken billedgenerator man vil bruge, når man ikke helt kender fremgangsmåden. Det skal nok blive sjovt, når jeg får lært det. Jeg gik ind i Fun Photo Generator og valgte en ramme/billede - hvorefter jeg fandt et billede på min komputer og satte det ind. Her sidder oldemor med lille Kasper på alle banegårde.

Cykelbilledet er fra Letter James. Et billede som jeg skulle teste med en ny tekst. I Letter James er der en del der koster penge/kort.

Jeg har nu leget lidt med et billede - fik det godt nok sat ind i en ramme, men det var lidt svært at finde gemmefunktionen - men fik det endeligt gjort.


Jeg fandt ikke ud af, hvordan jeg kunne fjerne teksten Fototrix. Der skal en del leg til før det sidder på rygraden vil jeg mene.

mandag den 4. februar 2008

Leg og læring vedr. lektion 12 LibraryThing



Nemt at blive oprettet og at finde bøger, som man holder af eller læser for tiden. Jeg har overført min bogliste til min blog - også dette var nemt. Der står hvad man skal gøre - kopier htmlteksten ind.


Jeg har lavet tags - det vil sige at jeg har delt mine bøger op i fag / skøn/ digte osv.


Jeg kan give dem stjerne a la kokkehuer - jeg kan dele og sende mails til andre vedr. min "boghylde / læsehylde" og tilsidst kan jeg skrive en kommentar eller flere informationer end dem der er i forvejen til disse bøger.


Jeg prøvede at få den ind i min Igoogle, men den kunne ikke finde den.

fredag den 1. februar 2008

Leg og læring vedr. lektion 11 Facebook




Jeg er nu blevet venner med en del mennesker, dog ikke så mange som vores statsminister. Jeg har prøvet at finde mine gamle skolekammerater, men fandt ikke nogle ej heller min skole.


Om Facebook vil være noget for mig er svært at bedømme nu. Mon der er mange over 60 at finde i Facebook - det kunne jeg jo prøve at lede efter.

Leg og læring vedr. lektion 10 Technorati



Jeg er nu oprettet og har fået lagt mit billede ind. Men her tror jeg at jeg skal have lidt inspiration til at komme igang - hvad jeg skal bruge det til kan jeg på nuværende tidspunkt ikke helt fatte.

Jeg har prøvet at finde andre blogs, film og billeder i Technorati - men det kan jeg vel også i Google? Med lidt hjælp og mere leg håber jeg ,at jeg kommer videre. Se f.eks. den falske Maradona jeg mødte i bydelen La Boca, hvor han kommer fra.


http://www.youtube.com/watch?v=L0T-xGerlT0

Leg og læring vedr. lektion 9 del.icio.us

Så blev jeg tilmeldt Del.icio.us og fik lagt 6 bogmærker ind. Hvor meget jeg vil bruge det er jeg lidt usikker på - jeg kan godt se, at andre kan få glæde af mine bogmærker, men det må tiden vise.

onsdag den 9. januar 2008

Leg og læring vedr. lektion 8 Messenger


Så kom jeg igang med Messenger inden min ferie. Det var da meget sjovt. Jeg fik sendt en del "sjove" meddelelser, fik lært at dele dokumenter med kollegaer. Jeg fik spillet Dam med Thomas. Dog kræver det,at man sidder ved en maskine man må downloade det lille spilleprogam,der skal til for at spille sammen.

Det var nu en god oplevelse at sidde i øvelokalet, hvor der var andre man kunne kommunikere med altså udenom nettet.

Min status nu med hensyn til Messenger er,at jeg kan svare og skrive tilbage, hvis der er nogen i min omgangskreds, der er med på denne "ungdommelige" kommunikationsform. Hvem ved måske bliver jeg helt vild med det. Nu mangler jeg bare nogen at "lege" med.

Jeg har prøvet Google Talk - som også er et chatprogram, som er tilknyttet min Gmail. Det er nok den jeg vil bruge. Ingen downloadning - det er let. Chatten gemmes så i din Gmails ( hvis du ellers har brug for det ) - inbakke. Denne funktion har jeg endnu ikke fundet i Messenger - måske findes den?

Ligeledes er der muligheder, at bruge sin Yahoomail til chat - så der er mange muligheder for at komme til at chatte med venner og bekendte.

Det der kan være dumt er, at man skal have en bestemt konto - gmail,yahoo eller været oprettet på messenger live.

Om jeg vil bruge det og til hvad ved jeg ikke helt endnu. Men jeg vil da prøve at komme i kontakt- chatte - med en kollega under min ferie i Argentina.