tirsdag den 11. marts 2008

Leg og læring vedr. lektion 14 MP3 og Last.FM

Jeg er så småt i gang med min nye MP3spiller. Jeg har downloadet det der skal til på den lille maskine og overført noget musik i en selvvalgt mappe.

Jeg har hørt Radio Silkeborg og fået sproget ændret til dansk samt ændret datoen og klokken. Der er et lille stopur - det har jeg endnu ikke haft brug for ej heller har jeg brugt mikrofonen.

Lyden er god og der kan jo være 2000 musikstykker, men hvordan søger jeg i alle disse 2000 stykker musik - skal jeg virkelig trykke mig igennem denne enorme mængde. Er der nogen der kan hjælpe med dette problem?

Se denne lille film fra Youtube for mig var den en hjælp.

Stædighed belønner sig - nu fandt jeg endelig ud af hvordan man kan bladre og oprette mapper. Mapperne opretter du via computeren i f.eks. genre. På mp3 spilleren skal du gå til "options" og vælge "browse music" så vil du kunne bladre i dine genre/mapper. Nu skal jeg bare bladre i 10 mapper hvor jeg før troede,at jeg skulle trykke 1998 gange for at få den anden sidste sang på min mp3 spiller. Så det er i grunden slet ikke så dårligt.

Jeg har nu oprettet min musikkanal via Last.fm, men jeg mangler at lege med forskellige genre. Om jeg kommer til at bruge den er jeg lidt usikker på lige nu.

2 kommentarer:

Hans Jørgensen sagde ...

Hej Lillian
Fin instruktionsvideo om MP3 afspilleren. Den falder på et tørt sted. Tak for den! Det er allerede rygtedes at du har lagt den på.
Hilsen, Hans

Doris Birch Friis sagde ...

Jeg takker også! Via filmen fandt jeg ud af, at funktionen for skift er ligesom på en Ipod, altså højre og venstre klik, op og ned osv -
Selv havde jeg ikke tænkt på at søge i YouTube! Dejligt. Doris